Rapolitics film

Tjek vores seneste videoer ud

Who can stop me?

Yukka har ofret alt for sin musik.
Fra den ene dag til den anden må hun forlade sit liv i Egypten, efter hun i kølvandet på det Arabiske Forår begynder at bruge rapmusik aktivistisk til at gøre omverdenen opmærksom på politiske problemstillinger i hjemlandet. På asylcenteret i Danmark er ventetiden lang, og Yukka er som paralyseret og føler, at hun har mistet sin evne til at udtrykke sig gennem rim og flow. Alligevel spiller rappen en central rolle i hendes vej tilbage til en ny tilværelse. Som Yukka udtrykker det: “Rap er som en god ven, der var der for mig, da ingen andre var.”

  • En film af: Katarina Siig Søderberg og Jeppe Carlsen
  • Project: RAP:I:STAN
  • Med støtte fra: Roskilde Festival

Beyond Hometown Baghdad

Følg Adel fra Baghdad til København i en fortælling om at finde sig selv som ung i en krigstid. En rejse hvor heavy metal bliver Adels redning i kaosset. Med Beyond Hometown Baghdad fortsætter Rapolitics den fortælling, Adel begyndte som 19-årig i webdokumentarserien, ‘Hometown Baghdad’. Serien vandt tre Webby awards og fik verdensomspændende medieomtale. Nu, ti år efter, er Adel klar til at fortsætte sin fortælling.

  • En film af: Katarina Siig Søderberg og Jeppe Carlsen
  • Adviser: Mathias Findalen Bickersteth
  • Crew: Pernille Madsen Bjerre
  • Projekt: RAP:I:STAN
  • Med støtte fra: Roskilde Festival

De ser på mig, men ser ikke mig

Hvad tænker du, når du ser en fremmed? Hvad hvis det er en muslimsk kvinde med flygtningebaggrund?
Manilla Ghafuri, der er storyteller i Rapolitics, kender alt til at blive mødt med en forudindtaget forståelse af, hvem hun er. Det er én af grundene til, at hun tager ud med Rapolitics og holder oplæg om identitet og mediernes fremstilling af minoriteter.

  • En film af: Monica Ghafuri & Katarina Siig Søderberg
  • Projekt: RAP:I:STAN

#Hjem

Priscilla er storyteller i Rapolitics og har fundet styrken til at dele en historie, som hun ellers har holdt for sig selv i mange år. Den handler blandt andet om seksualitet og om at finde sig til rette i sin egen krop og cirkler om emner som LGBT-rettigheder, bodypositivity og seksuelt misbrug.

  • En video af: Katarina Siig Søderberg & Monica Ghafuri
  • Projekt: RAP:I:STAN

Storyteller

Danskerne tror, at det går langt værre på integrationsområdet, end det i virkeligheden gør. Det viser en undersøgelse fra Zetland (2019). Nye statistikker viser desuden en integrationssucces, hvor langt flere med anden etnisk baggrund end dansk tager en uddannelse og kommer i job, og hvor færre begår kriminalitet. Hvad betyder den skævvridning for vores opfattelse af andre?
Muddi, som har palæstinensisk baggrund og måtte flygte til Danmark som barn, er storyteller i Rapolitics. Han har oplevet at blive mødt med en stereotyp opfattelse af, hvem han er – men han har også oplevet, at hans fortælling og mødet mellem mennesker kan ændre andres opfattelse og politiske ståsted.

  • En film af: Katarina Siig Søderberg
  • Projekt: RAP:I:STAN

Der hvor jeg kommer fra

Sorg, massakre og traumer.
Det er nogle af de ord, Muhibo bruger til at beskrive sin barndomsgade, men Muhibo har fundet en helt særlig måde at bearbejde fortiden på…

  • En film af: Monica Ghafuri Katarina Siig Søderberg
  • Projekt: RAP:I:STAN

Rapolitics på Vestbredden // Gadekunst er vores stemme

Muddi, som har palæstinensisk baggrund og er storyteller i Rapolitics, er for første gang rejst til sine forældres hjemland. På Vestbredden møder han de unge palæstinensiske kunstnere – rapperen Sophia og street artisten Moodi – for at tale om, hvordan de bruger kunst til at fortælle og bearbejde deres historier og modstå den israelske besættelse.

  • En video af: Katarina Siig Søderberg
  • Projekt: RAP:I:STAN
  • En særlig tak til: Shoruq Organization مؤسسة شروق

STRANGER

Er du nogensinde flygtet? Har du nogensinde følt dig anderledes? I Rapolitics’ vandreforestilingen ‘STRANGER’ har fire modige fortællere med flygtningebaggrund prøvet begge dele.
De tager publikum med på en rejse tilbage til nogle af de sværeste tider i deres liv. Forestillingen sætter fokus på, hvordan det føles at være anderledes og undersøger, om der mon er fællesskab i anderledeshed?

  • En video af: Georg Works
  • Instruktør: Nadezda Klimenko
  • Scenograf: Anna Karólína Gestsdóttir
  • Projekt: RAP:I:STAN
  • I samarbejde med: KBH+ AskovFonden og Villa Kultur

We are Rapolitics

Stift bekendtskab med en håndfuld af Rapolitics’ dygtige rap-coaches, der underviser børn og unge i at formidle deres budskaber via ord, rap og musik.
I Cypheren ‘We are Rapolitics’ fra 2016 holder de selv mikrofonen.

  • Beat, mix og master: Manus Bell
  • Video, klip og grading: Yuwanit
  • Trompet: Stefan Iwan
  • Rappere i rækkefølge: Iris Poparic // Spontan // Manus Bell // Gaff // Mc Ske // Fabeldyret // NIP$ // Marker // Kayejero // مؤسسة شروق

Kan hiphop ændre verden?

Glimt fra Rapolitics’ events på Folkemødet på Bornholm i 2018.